Diverse morsomheter, tull og tøys
Trønderske ord
Utdrag frå ordlesta
Oppdatert: 02.11.2018


Moro med språk!


Trøndersk ordlest
(PDF)


Trøndersk ordlest i
Excel-format

Utdrag frå ordlesta

Nasjonalbibliotket
har digalisert:


Trykk på bildet for å
lese hele boka på Nasjonalbiblioteket

Oversikt over alle
utgaver av boka


| Fotofekling | Influænsa | Jøssingvitsa | Trøndersk kanon? | Trønderskrøna | Utdrag ordlesta |

TRØNDERSKE ORD og VEINDINGA - UTDRAG FRÅ ORDLESTA
Heinta frå dialæktgruppa «Heimbrøgga oL og uttrøkk» på facebook
.

bainnord (bainnoL)
.
.

-

banneord; bættere! dæsken ta!, dykade!, å giid!, å gud! Dykandausen!, Jøss! Nu må du bæskade gi dæ! Dærsomitj! Dykade, nu må du gi dæ…! Bainnol brukes kanskje mæst når du vilj gi uttrøkk fer overraskels, ferbausels eiller ferfærdels - itj om alvorle meint trusla eiller at du kaille på Gud, Jesus, jomfru Maria eiller styggen sjølv - håpe æ da.

bainnskap og bainning

.


.

bannskap og banning; Bainning e kanskje først fræmst ein måte å få ut damp på, itj ein konkurranse i høvisk tale og variasjon i språket. Sjå 'fer å uinngå bainnskap' og 'mildj bainnskap'
.
Paradoksalt nok så e det mang som itj tror på ein gud som påkaille heile kostebindjeriet tå bibelske persona og høgar makta når dampen ska ut. Men i stan fer å bainnes, kain det når ein først må lett på trøkket, vårrå greit med nån 'kraftuttrøkk' - som også kain vårrå meir effektiv

beinstølpin

 

 

rett på sak, muligens fra 'bein' (rak/rætt) som en stolpe (påle/stølp') - det motsatte av å stavre, stabbe, stampe, stolpre ruindt omkring; e du beinstølpin, går du itj ruindt grauten, men rætt på sak/rakt på sak: du e snåp te å hauv tu dæ det du mein, beintfram. Sjå 'det e itj nå å fårrå utme med!' og 'beinstaupin/beinstøypin'

bellighøn

 

dame som er heller lett på trå'n;

 

Trur du æ e ei vanle bellihøn, eiller? Det e mang bellighøna som hi sældt sjela si. Men dæm bli nok rægna som familjens sorte får!

breinn i rauva

 

 

være stresset, være full av virketrang, kanskje til å gjøre noe helt annet?

 

Vess det 'breinn i rauva' så e du kanskje litte stressa, vilj bort frå situasjon', eiller e fuill tå 'virketrang' (gjurru) og har inmari løst te å gjørrå nå, kanskje heilst nå nyittj eiller nå heilt ainna.

deigåtpuppa

deigete, 'deigåt; deigåtpuppa;

 

store mugga som e jurdiger nybersku, Sjå 'barmfager' nån har store, fine og yndige puppa mens ainner har store dessanes puppa, som e stor og formele som ein deig.

før (føør; fø:r)

 

 

føre, fø:r, norrønt — 'omstendighet'. Kanskje at det e vanlear å sei 'føør' på små plassa einnj i byan og at 'føør' oppfattes litte meir bondsk. Men 'føør' med lang i e bra nok fer mæ, både før og nu.

 

Det va my ber før før i tin! (Det va myy beer føør før i tiin!) Vi hi mytji før og ufør, vi; glattfør (hølkfør, isfør, isglattfør, isåtfør, råglattfør...), rattkjølkfør, skifør, sledefør, snøfør, sparskfør; såmmårfør, vinjterfør… dårle før(e), fint før(e), lett før(e), hærle før, tongt føre... «Det bi eit ufysele føør tå hen kjørd'n. StåLis som itjnå bit på. Nøtte itj med brøydda heill.» (Å. M. K.)

gjørrå kur åt

gjøre kur til, legge an på, legge seg etter, kurtisere, flørte, prøve seg, innynde seg
Det e finnjes ingen viduinderkur når du du prøve å gjørrå kur te nån av det motsatte kjønn.

gånglag

 

 

 

 

 

ganglag, måten å gå på: med høye, korte, lange, sigende, slengende, små, sprettende skrett...; Æ kjeint at'n på gånglaget. Ka e det med gånglaget dett, du hailte jo!

 

 

 

Ulike gånglag: Hainn kom hailtan (hailtanes, henkan (henkanes), hinkan (hinkanes), hæsblæsan (hesblæsanes), krabban (krabbanes), loveranes, raklan (raklanes), ravan (ravanes), på kne, på firafotan (på firafotåm) reinnjan (reinnanes), ruslan (ruslanes), sigan (siganes), sjanglan (sjanglanes), sLøngan (slønganes), snoplan (snopplan, snoplanes), snublan (snublanes) , snåvan, sprættan (sprættanes), stiltjran (stiljtranes), taslan, tuslan... Og nån kjæm bøksan (bøksanes), hoppan (hoppanes), hælvlaupan (hælvlaupanes), hælvsprengan (hælvsprenganes)…

heilt kjæmpe! (eiller bærre 'kjæmpe!')

 

 

 

 

 

 

 

 

 

helt kjempe! Før i tida greiddj vi ås kanskje meir med å sei 'flott!' og 'storveies', men det e mule at ailt i dag e myttji meir 'knaill', 'kjæmpe!', 'konge' og 'klasse!'?

«Heilt kjæmpe! Det snør og snart bli det skifør!», «Det e heilt kjæmpe! Vi hi sællt døbbelt så mang billætta einnj vi rægna med!», «Kjæmpe!! vi fekk eittj mål på overtid, ja, det va heilt kjæmperått!»

Himmel!, himmel og hav! kor mang varianta vi har:

 

 

 

''Heilt kjæmpe' kainnj i meir eiller minnjer grad brukes når ein e særs fernøgd, glad, opprømt, stoilt… over nåkkå, eiller når ein e svært imponert tå nåns innjsats, som når ein syns nåkkå e alle tiders!, bedåranes!, bra!, briljant!, deilig!, eminent!, elegant! eneståanes!, enormt!, eventyrle!, fertræffele!, fikst!, flott!, fabelaktig!, fantastisk!, fertryillanes!, fertræffanes!, frøktele bra!, fuillkomment!, fræmraganes!, glimranes!, godt!, guddommele, hefft!, heilt konge!, heil rått! heilt toppers!, hænrivanes!, hærle! hærskaple!, itj te å tru!, kjæmpebra!, kjæmpebra!, kjæmpe-godt!, kjæmpemæssig!, kjæmpe-rått, klasse!, knaill!, knaillbra!, knaillfint! knaillgodt!, kongele!, lækkert!, makelaust!, mesterle!, mirakuløst!, nydele, overjordisk! praktfuillt!, rått!, skjønnt!, som ein drøm!, snærtent!, stasele!, storarta!, storveies!, strålanes!, superb!, suverent! topp!, toppers!, utrole!, utsøkt!, viduinderle!, vijlt!, ypperle!, æksemplarisk! å! gosh!, å!, Å! My God!...

jul- og nyttårshelsing

 

 

 

jule- og nyttårshilsen; god jul, til lykke med jula, godt nyttår, til lykke med nyåret

 

 

 

Det e mang måta å ønsk følk god jul og nyttår på, f.æks: God jul! (kanskje mæst om julkveill'n), 'løkk med jula' (om meillomjula), godt nyttår (om nyttårskveill'n) og 'te løkk med nyåret!' (ræsten tå året). «Fram t.o.m. julaftan sei æ "god juL"; f.o.m. juLda'n og i milljomjuLn e det "Løkk med juLn". T.o.m. nyårsaftan e det "godt nyår" og f.o.m. nyårsda'n å nån dåggå framåver "Løkk med nyåri".»

mænflu

 

 

 

'man flu' - Ikkevitenskaplig belagt fenomen der at mannfolka blir dårligere enn kvinnfolka når de får influensa: the flu. At mainnfølka e my dårlear einn kvinnjfølka, sei kvinnjfølka e typisk 'mænflu'.
.
På engelsk kailles fenomenet med at vi mainnfølka «faktisk» bli sjukar når vi har innflænsa fer 'man flu'. Men dét trur æ vi aill mainnfølk e enig om — at vi faktisk e dårlear når vi e sjuk! Fer «det e e to sorta infLæns, deinn som kvinnjfølka hi, åsså deinn dødlie, som vi karran hi!»

pæng
.

.
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:
:

 


:
:
:
:
:

.
.
.
.
:

penger; myinta, gammelmyinta, nymyinta (øra, krona, daler, riksdaler...) seddel, seddla, sæddel/sæddla, rede kapital. «Vi bli fattig dersom vi tillægg pængan fer stor verdi!»
:
:
:


:
:
:
:
:


:
:
:
:
:
:
:
:
:
.
.
.

Som ætterstavels kainnj 'pæng' brukas i ord som 'adgangspæng', 'arbeidspæng', 'avispæng', 'avlatspæng, 'barselspæng', 'beskyttelsespæng, 'billættpæng', 'bistaindspæng, 'blo'pæng', 'brupæng', 'bruspæng, 'busspæng', 'dagpæng', drekkpæng', 'drikkepæng', 'falskpæng', 'feripæng', 'forskningspæng', 'fødselspæng', 'gammelpæng', 'gjømt-bort-pæng', 'guillpæng', 'gåttapæng', håinnpæng', 'ingangspæng', 'innjgangspæng', 'joks-pæng', 'judaspæng', kaffepæng, 'kausjonspæng', 'kinopæng', 'kjørepæng', kontingeintpæng', 'kostpæng', 'kåppårpæng', 'lagt-te-sia-pæng', 'leikepæng', 'lisenspæng', 'lommepæng', 'lommpæng'. 'løsepæng', 'mafiapæng', 'matpæng', 'medlæmspæng', 'monopol-pæng', 'månadspæng', 'narskotikapæng', 'nypæng', 'oljepæng', 'omsorgspæng', 'papirpæng', 'rehabiliteringspæng', 'reisepæng', 'skattpæng', 'premipæng', 'skolpæng', 'smørepæng', 'sparepæng', 'sponsorpæng', 'startpæng', 'svartpæng', 'svænskpæng', 'sæddel-pæng', 'småpæng', 'storpæng', 'sølvpæng', 'tippepæng', 'trygdepæng', 'ukepæng', 'vartpæng', 'vekselpæng', 'vækkas-pæng', vækselpæng' … Men prøve du å veksel ein falskseddel i gangbar småmyint, kainnj du også få dæ ein lærepæng!

selfie
..

sjølportrett, selvfoto, tatt med digitalkamera, oft med bruk tå "selfie-stang" ('sjølportrætt-stang') — sjølert, sjølis

smøystol

 

 

 

løkke, beltespenne (beiltspeinn') eller hempe til å tre en reimende, belte gjennom; beiltstropp. Smygstol, også kalt smeistol, smestol, smøystol, smøygjestol, stroppeslutter, beltestropp; hæmp på beiltreima...

Også klokkreiman i lær har ein fast og bevægele smygstol, tverr-stropp brukes også på sæletøy, rainsla… Ordet «smøyestol ble stemt fram som «Norges mest populære dialektord» av NRKs seere i 2013. Andre former er smeistol og smøygstol» Smøye kommer muligens av det norrøne ordet smeygja; som bl.a. brukes i forbindelse med å smøye (stikke, tre) - belte gjennom spenna

småetan
småspist, ein som spiser lite, sjå 'småmætt' itj vårrå så småetan og eta som ei mus. Ferrsyn dæ meir, nu.
Spaddi spade (norr. (jarn)spaði) — redskap fer å måkkå/ spa/gråvvå med. Vi har også kakspaddi, smørspaddi, trespaddi.. Ein grev/spar opp (frau, jord, saind, snø...) med ein spaddi. Det hjølpe lite at ein kaillje ein spaddi fer ein spaddi når det mæste ein sei itj hæng på greip!

Vonheim

 

 

av von, håp, ønske, forventning…) navn på mange festlokaler

(Det e von i hænganes snøre!)

 

Så va det feskar'n som itj fekk nå napp på Vonheim! Seinar i livet sa'n eingong: - Æ skjønt etti æ vart gammel nok, at det ikke va fesk det va snakk om på greindahuset. Men det e von når ein har ferstått at ein itj kain kast ut snøret sett aill plass, òg!

vårrå beit fer nå
.
,
.
.
.

være i beit for noe, mangle noe; vårrå opprådd fer nåkkå; æ står i beit fer ord. Kåmmå i beit; kåmmå i knipe, kåmmå i vanskeligheita, havn i eit eiller ainna problem... Æ mangle itj nå, men det e itj greit å vårrå beit fer idea dersom du levve tå å vårrå oppfinnjar, sa oppfinnjarn. Itj greit å gå i beit heiller, sa hainn som spællt amerikaner. ) sjå 'i bet for'

å faill ifrå (å fallj ifrå, faill-ifrå, failljifrå)


falle ifra, dø, slutte å virke, gå konkurs; ting kain faill i frå kvarainner, faill i hop, rammel sammen, gå-istøkker, slut å versk. "Nån feill ifrå tile, dør (fer) tile - feill-ifrå i ungdommen eiller læng før gjænnomsnittsaildern. Bedrifta kain faill sammen, gå konkurs.
Ting og tang kain faill sammen, rammel i hop…"

Over 17 tusen oL og veindinga finnj du ved å trøkk hen.


11. februar 2018 — Rattkjølkfør, skifør og sparskfør i Trondheimsveien


Men mang e i OL og kjæmpe om medalja, e 'e fint rattkjølkfør, skifør og sparskfør hen i Oslo.

Heilt kjæmpe! (eiller bærre 'kjæmpe!')


«Heilt kjæmpe! Det snør og snart bli det skifør!»


Selfie — sjølfotoportrætt?

SELFIE - Sjølportrett, selvfoto, tatt med digitalkamera, oft med bruk tå "selfie-stang" ('sjølportrætt-stang')

Vi hi kanskje itj nån gode ord på trøndersk (og norsk!) når det gjeildj dæm ferskjelliga typan «Selfie» som florere på «sosiale» media værden over. 'Sjølportrætt' e jo ikke heilt dækkanes, men bør kanskje vårrå eitj greittj fellesnamn? Eiller kanskje 'sjølfoto', 'sjølfotoportrætt', 'sjølert', 'sjølfy', 'sjølis', 'sjølkjappbilde'/'sjølkjappfoto'. 'sjølopptattfoto ', 'sjølopptattportrætt' eiller 'sjølfiksertportrætt' e bêr!? Dæm som lægg ut mang selfies (sjølis) på Facebook trur æ hi dårle sjølbilde!

Vi har også varianten

  • «Deadfie» — Deinnj værst formen fer selfies e 'deadfies' — at du daue når du tar bildet; du e så opptatt med å få tatt ein spektakulær selfie at du bli fer ufersektig og f.æks ramle ned og slår dæ-ihjel!
  • «foodfie»— bilde tå mat, dessert, meddag… i aill slags varianta. Mett foreløpige forslag te namn på fenomenet e 'matportrætt'
  • «footfie» — bilde tå fotan din, gjærn tatt på ei saindjstraind. Mett foreløpige forslag te namn e 'fotportrætt'.
  • «backfie» — bilde tå ryggen din. Foreløpig forslag te namn e 'ryggportrætt'.
  • «Wildfie»» — sjølportrætt tå dæ sjøl sammen med eit villjdyr. Foreløpig forslag te namn e 'villjdyrsportrætt' (— som godt kainnj einnj som 'deadfie'. (Å sei 'sjølskudd' bli vel å gå fer langt!)

Foodfie, footfie og backfie ska også vesstnok vårrå godkjeint tå Språkrådet. Egentle vart 'selfie' oppr. skrivvi som «Selfy» — men det ordet oppfattes nok mer narsissistisk, sjølopptatt, sjølnytanes og fy! Æ trur æ går fer "sjølfy" og "sjølfiksertportrætt!

Norsk språkråd om: "Selvopptatte ord"
Størst oppmerksomhet fikk "selfie" (selvfoto), som gikk til topps i både England, Nederland og Belgia, og som var nominert i mange nasjonale kåringer. Ordet dukket visstnok opp i Australia for over ti år siden, men fikk et skikkelig oppsving først i fjor, da det ble så populært å ta kjappe bilder av seg selv og dele dem på sosiale medier. "Selfie" ble opprinnelig skrevet "selfy", men det fikk raskt den mer kjælne endelsen -ie, som i "cutie" og "sweetie", siden det kunne forvandle noe håpløst narsissistisk til noe litt mer elskverdig, skal vi tro nevnte Mental Floss." http://www.sprakradet.no/

Pæng — «Vi bli fattig dersom vi tillægg pængan fer stor verdi!»

Hen hi vi ein gammel falsksæddel eiller 'jokspæng'/'leikepæng' æ gjærn skuilla byittja i gangbar 'nypæng'. Tar både 'småpæng' eiller ainna 'storpæng'!


Som frostingen sa det: Hi æ kjærring, traktor, potet og pæng, da hi æ ailtj det æ træng!

Må itj lætt'n opprådd ta dæ!


Koffer itj bruk eittj strykbrætt fer å få rektig høgd på tastaturet vess du hi brækkt skuildra!?

Nye kosta koste bæst?


Svaret får du ved å trøkk på bildet ovenfor og søk på ordet 'kosta' i dokumeintet du får opp...

Gånglag — ganglag, måten du går på

Ganglag, måten å gå på: med høye, korte, lange, sigende, slengende, små, sprettende skrett...; Æ kjeint at'n på gånglaget. Ka e det med gånglaget dett, du hailte jo!

Ulike gånglag: Hainn kom hailtan (hailtanes, henkan (henkanes), hinkan (hinkanes), hæsblæsan (hesblæsanes), krabban (krabbanes), loveranes, raklan (raklanes), ravan (ravanes), på kne, på firafotan (på firafotåm) reinnjan (reinnanes), ruslan (ruslanes), sigan (siganes), sjanglan (sjanglanes), sLøngan (slønganes), snoplan (snopplan, snoplanes), snublan (snublanes) , snåvan, sprættan (sprættanes), stiltjran (stiljtranes), taslan, tuslan... Og nån kjæm bøksan (bøksanes), hoppan (hoppanes), hælvlaupan (hælvlaupanes), hælvsprengan (hælvsprenganes)…

Snæggel eiller snil?

Det va ei gås i fra Snåsa / som hadd fått ei snæggel på «blåsa».
Deinn kvækka Kvakk-kvakk,
ga snæggla eitt kakk | og lot deinn skli nerri kråsa.

Trønderquiz i diverse avisa og på YouTube

Trøndersk Quis

| E du god på trøndersk? | E du god på trøndersk? (del 2) | E du ækt trønder? |

| Kor godt ferstår du trønderdialæktan? | Veit du ka hen trønderuttrøkka egentle betyr? |

| Klare du doktorgraden i ekstrem-trøndersk? | Sære trøndersk ord (vanskele!) |

| Trønderske ord og utrykk! | Trønderquiz på YouTube | Ækt trønder? |

(Aill lænkan va gyldig 5. januar 2017)

Diverse trønderske ord og vendinger
BILDER:


Nasjonalbibliotket
har digalisert:


Trykk på bildet for å
lese hele boka på
Nasjonalbiblioteket

Og koffer itj?


Trykk ovenfor for PDF-fil

Latinsk ordliste


Olav den hellige
på Stekstad

Diverse trønderske ord og vendinger

...................................................................................................................

<<< Startsiden | Diverse | Sanger, dikt og forbanna løgn | «Tegninger» | YouTube >>>

<< Hummer og kanari | Manipulerte bilder | Oslobilder | Trøndersk >>
.....................................................................................

Diverse trønderske ord og vendinger