Førjulstradisjoner
Var ei trivelig tid før jul. Vi ungene fikk lov til å være oppe lenge om kveldene og hjalp til med både baking og vasking. Vi hadde vel ikke noe vondt av å hjelpe til heller. Ofte var det mye vi kunne hjelpe til med: baking, juletrehenting, juletrepynting, steiking, vedhugging og vædbæring. Men slaktinga var vi veldig imot - og ølbrygging var kun for de voksne.

Og selv om det før i tida ikke var like mange hjelpemidler til juleslaktinga, ble det mye godt som ble laga rundt omkring; blodpølse, leverpølse, leverpostei, kjøttkaker, innmatkaker, mørr, sylte osv. osv. Kjenner godlukta ennå!

Anna matris Mariae — mor til Jomfru Maria
9. desember er merkedag for Anna matris Maria — eller «hellige Anna» som innen folketroen er kjent som Anna røytrauv, (Anna) pissihose og Annadagen. Dagen er som oftest avmerket som et kvinnehode, men også en kanne, grein eller kors kan være symbolet på primstaven.

«I 1436 bestemte erkebiskop Aslak Bolt at den 9. desember skulle være minnedag for Anna, jomfru Marias mor. Anna matris Mariae er latinsk og betyr Anna, mor til Maria. Dagen skal ifølge norsk folketradisjon ha vært en utmerket dag for klesvask og ølbrygging. Våre forfedre ventet seg også gjerne nedbør denne dagen, noe den lite respektfulle benevnelsen pissihose vitner om.

7 sortene til jul
syv slag, julebaksten, småkakene, kaffebrødet vi ofte baker til jul. Hvorfor syv? Det er jo noe magisk med 7-tallet, så derfor? Det er nok mange variasjoner i hva folk regner som de klassiske 'syv sortene' til jul. Her har du i hvertfaill eit godt utvalg å velge i:

bakkels (goro), berlinerkranser, boLstabelsbakkels, brune pinner, florentiner, goro, havrekjeks, kaffe-vafler (tørre vafler), kjærringa og kaller (fattigmenn), kokosmakroner, krumkaker, kromkakstrull, kvennbakkels (riffelkjeks, riflakjeks, sprut, stripkjeks), marsipansmåkaker, monkhatter, nøtteroser, pepperkakdeig (mange varianter, peperkakmenn, pepperkaknøtter...) rosetter (rosettbakkels), sandkaker, serinakaker, sirupssnipper, sjakkbrikker (silkekaker), smultringer, tebrød, tykklemse, tynnlemse, tyske skiver, tårnkake... og kakebrød som fruktkake, Jessenkak (fra Skogn) julekake med sukater og vørterbrød... (Men har du ikke bakt noen av disse, får du gå i butikken og kjøp ...)

Litt julebakst må vi også ha. Trykk på bildet for flere bilder på Google Foto.

JUL og JULEFEIRING
Julefeiring, av jol: lys. Oppr. norrøn førkristelig midt-vintersfest 12. januar.
Nå for å feire Jesus. At vi har så mange ord med «jul» i må bety at jula er viktig for veldig, veldig mange, så en kan vanskelig stille seg helt likegyldig til julefeiringa:

Vi har enormt mye jul i Norge og på TRØNDERSK har vi: litj-julaften, jul, jula, julaften, jul'akkevitt, julansjos, julbakst, jul'besøk, julblad, julblomster, julbokk, julbord, julbordmat, julbrev, julbrus, julbrygg, julbrød, jul'budskap, jul'cruice, juldan, juldekt, juldram, juldress, julduk, jul'evangieliet, jul'eventyr, julflæsk, julforestilljing, jul'feri, julfilm, julfred, julfrimersk, julfæst, julgalla, julgardina, julgava, julgaveønske, julgeit, jul'gitar, julglas, jul'glede, julgodta, jul'gudstjenest, julgeit, julgløgg, julgris, julgran, julgraut, jul'hilsen, jul'historia, jul'honorar, jul'gåta, jul'hæfta, julhælsing, jul'hælg, jul'humør, julkaffe, julkak,julkalas, julkalender, julkarsk, julklea, julkonsert, julkopp, julkort, jul'kryssord, julkveill'n, jul'lokt, jul'lys, julmarsipan, julmat, julmeddag, julmorgen, julmårrå, julmusikk, julmæss, julmøt, julnek, julnisse, julnissdrakt, julnissmask, julnøtter, julost, jul-quiz, julplat, jul'pils, jul'plan, julpost, jul'presang, julpynntj, julpøls, julrebb, julreis, julro, julruill, julrus, julsalm, julsang, julsigar, julsijll, julsnø, julsong, julsyiltj, julsyltj, jultid, julsko, julsnø, julsprit, julstæmning, julstjærn, jul'stri, julsælskap, jul'tallærsken, julteater, julteill, jultrafikk, jultre, jultrefæst, jultrepynntj, jultråd, jultrådskyting, jul'tur, julvækka, julængla, juløl, julølboks, julølflask, julølglas, julønske... og romjula og meillomjula (og sekkert mang te).

Artig med Julegava!

JULA - ikke KRISTUS og KRISTUSMÆSS!
Vi har enormt mang ord på norsk med jul» i - som kanskje ikker er så spesielt kristelig av seg. Men da jula tydeligvis er så viktig for mange, er det umulig å stille seg helt likegyldig til jula;

Dersom en prøver å bytte ut ord med «jul» i med «Kristusmesse' bli det det hvertfall my rart på trøndersk:
Litj-Kristusmæssaften, Kristusmæss, Kristusmæss, Kristusmæssaften, Kristusmæssakkevitt, Kristumæssansjos, Kristusmæssbakst, Kristusmæss-besøk, Kristusmæssblad, Kristusmæsblomster, Kristusmæssmæssbokk, Kristusmæssbord, Kristusmæssbordmat, Kristusmæssbrev, Kristusmæssbrus, Kristusmæssbrygg, Kristusmæssbrød, Kristusmæssbudskap, Kristusmæsscruice, Kristusmæssdan, Kristusmæssdekt, Kristusmæssdram, Kristusmæssdress, Kristusmæssduk, Kristusmæssevangieliet, Kristusmæsseventyr, Kristusmæssflæsk, Kristusmæssforestilljing, Kristusmæssfæst, Kristusmæssferi, Kristusmæssfilm, Kristusmæssfred, Kristusmæssfrimersk, Kristusmæssgalla, Kristusmæssgardina, Kristusmæssgava, Kristusmæss-geit, Kristusmæssgitar, Kristusmæssglas, Kristusmæssglede, Kristusmæssgodta, Kristusmæssgudstjenest, Kristusmæssgeit, Kristusmæssgløgg, Kristusmæssgris, Kristusmæssgran, Kristusmæssgraut, Kristusmæssgåta, Kristusmæsshilsen, Kristusmæsshistoria, Kristusmæsshonorar, Kristusmæsshæfta, Kristusmæsshælsing, Kristusmæsshælg, Kristusmæsshumør, Kristusmæsskaffe, Kristusmæsskak, Kristusmæsskalas, Kristusmæsskalender, Kristusmæsskarsk, Kristusmæssklea, Kristusmæsskonsert, Kristusmæsskopp, Kristusmæsskort, Kristusmæsskryssord, Kristusmæsskveilln, Kristusmæs-lys, Kristusmæssmarsipan, Kristusmæssmarsked, Kristusmæssmat, Kristusmæssmeddag, Kristusmæssmusikk, Kristusmæssmæss, Kristusmæssnek, Kristusmæss-nisse, Kristusmæssnissdrakt, Kristusmæssnissmask, Kristusmæssnøtter, Kristusmæssost, Kristusmæssplat, Kristusmæss-quiz, Kristusmæsspils, Kristusmæssplan, Kristus-mæsspost, Kristusmæsspresang, Kristusmæsspynntj, Kristusmæsspøls, Kristusmæssrebb, Kristus-mæssreis, Kristusmæssruill, Kristusmæssrus, Kristusmæss-salm, Kristusmæss-sang, Kristusmæss-sigar, Kristusmæsssijll, Kristusmæsssong, Kristusmæsssyltj, Kristusmæsstid, Kristusmæss-sko, Kristusmæss-snø, Kristusmæss-sprit, Kristusmæss-stæmning, Kristusmæss-stjærn, Kristusmæss-stri, Kristusmæss-sælskap, Kristusmæsstallærsken, Kristusmæssteater, Kristusmæssteill, Kristusmæsstrafikk, Kristus-mæsstre, Kristusmæsstrefæst, Kristusmæsstrepynntj, Kristusmæsstråd, Kristusmæsstrådskyting, Kristusmæsstur, Kristusmæssvækka, Kristusmæssængla, Kristusmæssøl, Kristusmæssølboks, Kristus-mæssølflask, Kristusmæssølglas, og romKristusmæssa og meillom-Kristusmæssa (og sekkert my ainna tuill)...

JULBOM — JULEBOM
juletradisjon: boks, kurv til julekaker og julegodt
Artig og viktig å ivareta gamle tradisjoner: I julbommen samla ungene forskjellige godsaker dem fikk tak i i tida før jul. Det kunne være drops, sjokolade, frukt eller en og anna julebakst - som så blei tatt fram for å kose seg med i julehelga.

JULEBUKK — JULEGEIT
Vi hadde stor respekt for julgeita før jul, der hun fór og sneik seg rundt og fulgte med oss. Har vel gått ut på dato. Se mer på WikiPedia.

JULEGAVER
Stor stas og årets høydepunkt når du er liten, men blir mer og mer dumt, masete og overflødig etter som du blir eldre. Jesus ville vel satt en stopper for dagens overdådige julefeiring - i alle fall for dagens vanvittige fråtse- og kjøpefest.

JULEHEFTER — Ingen jul uten juleheftene!
Juleheftene er en juletradisjon som kanskje kun finnes i Norge: Juleheftene er egne julenummer av tegneserier med hefter som Billy, Blondie, Fiinbeck og Fia, Skipper'n, Smørbukk, Snøfte Smith, Stomperud, Tuss og troll, Vangsgutanne og med Knoll og Tott («Knold og Tot i skole», 1911, som det eldste i Norge).

Det ligger tydeligvis mye fortjeneste i juleheftene, så utvalget utvides stadig: Walt Disney-hefter i lange baner med Donald, Mikke Mus og Langbein, Onkel Skrue... Så har vi Asterix, Hårek, Flåklypa, Tommy og Tigern, Pusur, Viggo, Tom og Jerry, Knerten, Mormor og de åtte ungene, Lucky Luke....

Jul- og nyttårshelsing — på trøndersk
jule- og nyttårshilsen
«God jul!», «til lykke med jula!», «godt nyttår!«, «til lykke med nyåret!»… Det e mang måta å ønsk følk god jul og nyttår på, f.æks: «God jul!» (kanskje mæst om julkveill'n, «løkk med jula» (om meillomjula), «godt nyttår!» (på sjølve nyttårskveill'n) og «te løkk med nyåret!» (ræsten tå året). Fram t.o.m. julaftan kainn ein sei «God juL»; f.o.m. juLda'n og i milljomjuLn e det «Løkk med juLn». T.o.m. nyårsaftan e det «godt nyår» og f.o.m. nyårsda'n å nån dåggå framåver «Løkk med nyåri».

Se bort fra evt. reklame. Det er det vi dessverre må betale for å benytte gratistjenesten YouTube!

JULAKEVITTEN
Juleakevitten er verdt en skål for seg selv! «En julegave som fortsatt er aktuell for akevittelskeren, kom I bokhandelen i oktober 2002. Boken «Akevitt – en norsk brennevinshistorie» er ført i pennen av Norges eneste legale destillatør, Halvor Heuch, og omfatter det meste en trenger å vite om akevitt og norsk brennevins-historie. Gjennom 225 sider tar Heuch leseren med på en historisk vandring gjennom destillasjonens kunst, den norske akevittens tilblivelse og vårt forhold til drikken i dag. Se mer på Norske Akevitters venner.

JULEØL
«Juleølet har sterke røtter helt tilbake til 1200-tallet i Norge. Daværende kong Haakon den Gode bestemte at det til jul skulle brygges øl for ett mål malt per voksen person på alle gårdene i landet - og jula skulle vare så lenge ølet rakk. -Den gang arrangerte alle gårdene såkalt oppskåk hvor naboer og venner ble invitert til prøvesmaking av årets juleøl. Da satt gjerne bonden og klagde over at ølet var for svakt, mens gjestene skulle skryte, forteller bryggerimester Olaug Flakne i Ringnes.» Kilde: Hemmelig juleøl på www.aperitiff.no Gjær itj nåkkå at det smake godt, heiller!

Litt perspektiv på julefeiringen
Vi kan forstå at julen er veldig viktig for folk, og om å verne om «våre norske» tradisjoner. Men etter at vi har satt opp den jødiske sjuarmede adventsjulestaken i vinduet, feiret en italiensk helgen, (Lucia), tatt inn våre tyske bartrær, (julegranen), satt oss foran et amerikansk underholdningsprogram, (Micke Mus og vennene hans), spist risgrøt fra Middelhavet (ris à la Malta), tatt i mot gaver fra en tyrkisk helgen, (Julenissen) og gjort alt dette for at den jødiske pasifisten (Jesus) ble født av en hijab-bærende mor (Jomfru! Maria) i Palestina (Betlehem), så kan vi jo spekulere på om ikke julen egentlig handler om å ta vare på hverandre, uansett bakgrunn, alder, kjønn, seksualitet, historie, hudfarge, ideologi eller religion.

Vandrehistorie på Internett

En juleklasiker: White trash Christmas

23. desember alle år — Dinner for one (Grevinnen og hovmesteren)

Den kjente og kjære hovmesteren i aksjon!

På Lillejulaften er originalen av
Dinner for one — Hovmesteren fra 1963 alltid et must!

SÅ NÅ GJENSTÅR DET Å ØNSKE ALLE EN GOD JUL: